top of page

OM ØKO GED & GRØNT

Øko Ged og Grønt ejes af Edward og Alida.

Vores landbrug, der har været økologisk siden 1993, ligger pragtfuldt i Sondrup Bakker (midt imellem Sondrup og Trustrup).

 

Vi kom fra Holland til Danmark i 1997 og har boet på gården siden 1998.


På gården er der 90 malkegeder,  90 unggeder, hunde, katte og høns.


Gedemælken bruger vi til at lave en dejlig gedegouda, en fast ost lavet efter gode, gammeldags hollandske håndværksprincipper. Vi laver også gedeost i saltlage med forskellige krydderier, gedefriskost, gedebrie, gedeyoghurt og gede is.

 

I 16 år har vi med stor fornøjelse dyrket grønsager på gården. Mejeriet kræver dog meget af vores tid, så vi valgt at stoppe med at dyrke grøntsager.
 


 

Historien om Øko Ged og Grønt

 

I 1997 ankom vi- Edward, Alida og vores lille søn – til Danmark, fra Holland, i en vores hestevogn sammen med vores to hunde, en ged og vores Nordbakkerhest. Allerede den gang var vi glad for geder.

Efter at have rejst rundt og arbejdet forskellig steder fik vi mulighed for at slå os ned i de smukke Sondrup bakker. Den lille gård var allerede økologisk og rummede 20 malkekøer. De var her dog ikke så længe, da vi fik mulighed for at lægge om til malkegeder, gik der ikke lang tid inden der stod 80 malkegeder i stalden.

 

Kvalitet fra jord til bord

I 2010 besluttede vi at bygge et lille gårdmejeri for at starte produktionen af vores egen gedegouda. Vi var bidt af tanken om at lae en ost, hvor vi selv havde styr på alt fra jord til bord. Det er økologi, som vi synes, det skal være! Vi dyrker selv korn og græstil gederne, vi malker dem selv, og til sidst laver vi ost af den dejlige mælk, som gederne forsyner os med. Gedernes foder har stor betydning for mælkens kvalitet, og det er derfor, det er så vigtigt for os selv at dyrke foderet.

Fra det tidlige forår til sent efterår er gederne ude på græs. Det er deres hovedmad, men de får også lidt korn i malkestalden og lidt hø som natmad. Om vinteren, mens de står i deres dybstøelsestald, får de hø, ensilage og lidt korn.

 

Økologi er balance

For os er økologi mere end bare lade være med at sprøjte og sprede kunstgødning. Vi bruger ingen gylle, men stræber efter at opnå en naturlig balance i jorden med næringsstoffer fra dybstrøelsestalden. Vi skaber balance mellem skadedyr og nyttedyr. Vi mindsker energiforbruget og undgår import af foder fra fjerne lande ved selv at dyrke det. I græsmarken såes der urter for at tiltrække bestøvere og sikre en alsidig kost til gederne.

 

Gederne og de gode oste

Gederne er nogle fantastiske dyr. De er glade, nysgerrige, livlige og kloge dyr. De vil altid gerne kløes bag ørene! Og mon ikke det kan smages i osten?

Vores gedegouda er en fast ost med en blid gedesmag. Vi laver flere varianter: naturel i en ung udgave, en mellemlagret og en ekstra lagret udgave. Den samme gedegouda, men med urter, giver en hel anden smagsoplevelse. Derfor laver vi også en gedegouda med ramsløg, brændenælder, bukkehornsfrø og rosmarin. Osten bliver bliver lavet efter gammeldags hollands tradition og i en karakteristisk hollandsk ostekar, hvor mælken behandles så skånsomt som muligt.

Om sommeren forsyner gederne os med meget mælk, som har den intense og aromatiske smag fra græsset og urterne, den giver en mere tørt ost med meget smag. Om vinteren falder gedens malkeydelse, men til gengæld indeholder den meget fedt og protien, som giver en super cremet ost.

Hvad skal der siges mere? Nyd den som den er.....

Ud over gedegouda laver vi også gedeost i saltlage, gedefriskost, gedeyoghurt og gedebrie.

 

Mange Hilsen

Edward og Alida

bottom of page