<meta name="google-site-verification" content="cok2tDNbtZk933gg0uy_yAidzg-iD2U3VuVK2k7HqPo" />
Øko Ged & Grønt
Sondrup Gårdmejeri
OSTENE
Her kan du læse lidt om vores gedegouda, og hvordan vi kom i gang med at lave ost.
Osten smager af det,
geden æder
Da vi i sin tid rejste fra Holland til Danmark med vores ged i hestevognens bagagerum, levede den hovedsageligt af græs fra vejkanten og grøften. Alt efter hvad vi mødte på vores vej, var mælkens smag forskellig.
Siden vi selv begyndte at bearbejde vores gedemælk til ost, er jeg blevet mere interesseret i, hvordan vi kan få indflydelse på smagen af mælken, så den kan resultere i en lækker ost.
Om sommeren bliver gederne fodret med frisk græs, hø og korn. Det giver ikke de store mængder mælk, men jeg mener, at det giver mælken en mere aromatisk smag. Urter som f.eks. mælkebøtter, tidsler, skræppe og cikorie giver hver især karakter til mælken, og dermed osten.
Fra malkebonde til ostemager
For nogle år siden fik vi den idé, at det kunne være sjovt selv at lave ost af vores gedemælk. Vi arbejdede videre på idéen. Edward tog en tur til Holland for at lære at lave den hollandske goudaost.
Til at begynde med lånte vi et lille mejeri på Samsø, hvor vi kørte mælken derover og kom hjem med ostene.
Vi fik senere bygget vores egen gårdmejeri, hvor vi nu laver osten.
Da vi gerne vil skåne miljøet, er der lagt 11 kvadratmeter solfangere på taget, som hjælper med at varme alt det vand, der bruges til at lave ost. De kan ikke klare det alene, så der er også et træpillefyr.
Selve produktionslokalerne er etableret i eksisterende bygninger, men der etableret et lille udbygning til træpillefyr og toilet mm. Også her er der tænkt på miljøet. Bygningen er lavet af træ, isoleret med træuld og malet med linoliemaling, alt sammen naturmaterialer.
Vores gedegouda
Gedegouda er en rund, fast ost med en blid gedesmag.
Vi laver osten naturel og med forskellige økologiske urter.
Blandt andet;
Brændenælder er mild og sund
Ramsløg har karakteristisk kraftig smag
Bukkehornsfrø, aromatisk og nøddeagtig
Vi kan ikke lade være med at prøve nyt, så der ligger også med rosmarin på hylderne.
Osten ændrer smag og konsistens, når den bliver lagret. Som ung er den cremet med en blid smag. Som lagret får den en mere karakteristisk smag og bliver fast. Osten lagrer vi i op til to år, så vi har altid et bredt udvalg.